fredag den 21. december 2007

Så blev det endelig jul!

Juhu! Nu er jeg endelig på omgangshøjde og har nået alle 9 ting. Det var skønt. Der var godt nok ikke mange, man kunne chatte med i dag. Til gengæld fik jeg lært en masse og kunne endda hjælpe en kollega med noget af det, som jeg selv lige havde lært. Det sjoveste var "Den elektroniske bogreol". Det var lige mig, sådan helt ned på jorden og meget konkret.
Nu har jeg ren samvittighed og kan i god ro og orden gå til familiegudstjeneste i Christianskirken d. 24.12, hvor Flemming Pless sikkert vil være meget nærværende.
God jul til alle. Vi ses mellem jul og nytår. (I det mindste nogen af os)

fredag den 14. december 2007

Sved på panden

Efter 2 ugers ferie er det lidt hårdt at vende tilbage til bloggen og 23 ting, hvor jeg nu føler mig håbløst bagud. Jeg kan godt mærke, at dette ikke ligefrem er rutinearbejde. Måske er der lys forude. Nu er jeg i det mindste igang igen og har abonneret på min gruppes blogs. Nu gælder det bare om at komme på omgangshøjde igen.

onsdag den 21. november 2007

Silk & Knife

Hold da op en anderledes oplevelse på Det kgl. Teater tirsdag aften. Var så heldig at få billetter til denne forestilling, som starter nedenunder scenen, hvor man møder de særeste scenarier. Derefter en både meget billedlig, underfundig og morsom ballet, som også rummer dyb alvor. Kan absolut anbefales. Får repremiere til september. Læs mere her og bestil måske billet:
http://www.kglteater.dk/Forestillinger/Ballet/Ballet_07_08/Jiri_Kylian_Unlimited.aspx
Også en sjov dag på arbejde. Først cafémøde med Program Unge og deres personas, efterfulgt af pausegymnastik. Kan anbefales.
Senere lækker julefrokost men børnebib. (Så var det godt, at vi nåede lidt gymnastik inden). I dag er rig på anbefalinger, så Rådhuskælderen er rigtig god.

mandag den 19. november 2007

Endnu en mandag med udfordringer

Det har været en dag med stor mangfoldighed. Først møde i Program Børnefamilien, Store Børn. Dernæst en travl vagt i børnebiblioteket. Der er begyndt at være rigtig travlt - også først på dagen. Dernæst besvarelse af trivselsundersøgelsen og nu endelig oprettelse af min nye blog.
Den store kampagne "Læselyst" afsluttes her med udgangen af 2007. Der var afslutningskonference d. 1. november. På dette link kan man se billeder og hente diverse oplæg fra den meget inspirerende konference:
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid=%7b7EACE279-1E44-4C57-AA60-E9EDA78F2909%7d